Få hjælp fra vores socialrådgiver
Socialrådgiver Rebecca Lykke er tilknyttet Senfølgerforeningen og svarer på spørgsmål om tilknytning til arbejdsmarkedet, økonomi, lovgivning mv. Rådgivningen er gratis og socialrådgiveren er uvildig.
Spørgsmål og svar om dine rettigheder
Socialrådgiveren giver dig gode råd og redskaber, der kan ruste dig til at tage din situation op med forvaltning og/eller jobcenter. Dine oplysninger behandles fortroligt, og du er garanteret anonymitet.
Rebecca Lykke, socialrådgiver
Jeg er socialrådgiver og har siden 2015 arbejdet med sygedagpenge og har særlig tilknytning til kræftramte.
Jeg tilbyder generelle råd og vejledning om arbejdsmarkedstilknytning herunder tilbagevenden til arbejdsmarkedet, støttende foranstaltninger og muligheder for både dig og din arbejdsgiver, sagsgang ved kommunen, sygehus og egen læge, økonomisk hjælp, lovgivning mv.
Jeg har mødt mange mennesker med forskellige forløb gennem mit arbejde og har også erfaringer med ressourceorienterede samtaler i forhold til livsforløb både under og efter sygdomsforløb.