Kan jeg søge erstatning, når det er en senfølge efter kræft?

Socialrådgiver Rebecca Lykke har svaret på dette spørgsmål.

""

Spørgsmål

Hej  

Jeg havde brystkræft tilbage i 2015. Jeg fik en brystbevarende operation, kemobehandlinger, strålebehandlinger og får antiøstrogen medicin, da kræftknuden var hormonfølsom.  

Jeg har her i april 2024 fået diagnosen kronisk hjertesvigt, som overlægen fortalte mig, kunne være senfølge efter mine kemobehandlinger og strålebehandlinger. 

Kan jeg søge erstatning for denne diagnose, når det er en senfølge efter kræft? 

Svar

Mange tak for dit spørgsmål.  

Jeg er desværre ikke velbevandret i vores sundhedslove eller reglerne herefter. Min viden rækker ind i kommunal forvaltning.  Men umiddelbart kan du læse mere om dine muligheder for erstatning ved patienterstatningen her:

Søg erstatning - sundhed.dk

Du kan evt. tage kontakt til din forsikring for at forhøre dig om du har en forsikring ift. tab af erhvervsevne, samt herunder hvorvidt og hvordan du kan søge om tab af erhvervsevne som følge af din(e) sygdomme og gener.  

Hvorvidt du har ret til erstatning eller kan få vurderet tab af erhvervsevne er en individuel konkret vurdering ved de forskellige parter. Jeg kan desværre ikke besvare dit spørgsmål om du vil være berettiget.  

Jeg håber dog at ovenstående kan hjælpe dig på sporet og forhåbentligt give dig svar.

Al held og lykke

De bedste hilsner 
Rebecca  

Spørg vores socialrådgiver

Du kan stille dit spørgsmål til vores socialrådgiver, som giver dig gode råd og redskaber, der kan ruste dig til at tage din situation op med forvaltning og/eller jobcenter.

Send dit spørgsmål

Spørg vores sexolog

Du kan stille dit spørgsmål til vores sexolog, som svarer på spørgsmål om samliv og seksualitet efter kræftbehandling.

Send dit spørgsmål