Dokumentarfilm om kræftsenfølger
"Senfølger efter kræft" 2017 | 10 episoder
Senfølger efter kræft: Hvad er senfølger?
I vores dokumentarseries første afsnit giver overlæge, Rikke Helsted, en overordnet introduktion til, hvad senfølger er, og hvilke konsekvenser de kan have for vores livskvalitet. Du kan også høre om, hvad Senfølgerforeningen mener, der skal til for, at kræftoverlevere kan få et bedre liv efter deres kræftbehandling er afsluttet.
Senfølger efter kræft: Seksualitet
I dette afsnit kan du møde en mand og en kvinde, som begge har haft store seksuelle udfordringer efter deres kræftsygdom. Hør deres historie om at gå på jagt efter seksualiteten efter kræft. Du kan også møde en ekspert, som fortæller om de mest almindelige problemer med sexlivet efter en kræftsygdom og giver dig en række gode råd.
Senfølger efter kræft: Træthed og søvn
Træthed og problemer med at sove er en senfølge, som griber voldsomt ind i ens hverdag. I dette afsnit kan du møde en kvinde, som engang var familiens aktive samlingspunkt, men som i dag bliver træt af selv de mindste gøremål. Mød også en førende ekspert på området og få gode råd til, hvordan du kan sove bedre og tcakle trætheden.
Senfølger efter kræft: Tab af identitet
En kræftdiagnose og behandlingen af sygdommen kan opleves som en ændring af hele ens person. I dette afsnit kan du møde en kvinde, som meget åbent beretter om følelsen af identittetstab, om at miste sit flotte hår og om fornemmelsen af at ældes på kort tid.
Senfølger efter kræft: Forskning i senfølger
I dette afsnit kan du møde overlæge og professor Christoffer Johansen. Han forsker i senfølger og deler her sin viden med dig. Du kan både høre om videnskablige facts og om de nyeste forskningsresultater på området - også internationalt.
Senfølger efter kræft: Kognitive problemer
Problemer med at huske, planlægge og koncentrere sig er helt normale senfølger efter kræft. I dette afsnit kan du møde en kvinde, som er hårdt ramt af kognitive problemer, og som ofte oplever at flere minutter er pist væk i hendes hukommelse. Mød også en ekspert, som giver et indblik i den nyeste viden på område og en række gode råd.
Senfølger efter kræft: Angst for tilbagefald
Angst for tilbagefald er normalt efter en kræftsygdom, men for nogen tager over i deres liv. I denne film kan du møde en børnekræftoverleve, hos hvem denne frygt har fyldt i hele hans liv. En ung forsker deler sin viden på området og løfter sløret for en ny behandlingsform
Senfølger efter kræft: Smerter
Smerter en er en meget almindelig senfølge efter kræftbehandling. I denne film kan du møde en række patienter, der fortæller om deres smerter. Du kan også møde to eksperter på området, som fortæller om de forskellige typer af smerter og måder at tcakle og behandle dem.
Senfølger efter kræft: Den gode case
At leve med senfølger kan til tider være rigtig svært. I denne film kan du møde en person, som på trods af mange senfølger har fundet en måde at leve sit liv med bevaret livskvalitet.
Senfølger efter kræft: Senfølgerklinikker
En stor del af pengene fra Knæk Cancer 2017 gik til etablering af tre senfølgerenheder i Danmark. I denne film kan du møde to eksperter, der fortæller, hvordan de forstiller sig, den perfekte senfølgerklinik kan indrettes. En overlæge i mave-tarmkirurgi, som allrede har etableret en slags lokal senfølgerklinik, sam en overlæge i palliation med stor erfaring i tværfaglighed og holistisk tilgang til patienter.