Hvad er kræftsenfølger?
Senfølger viser sig et stykke tid eller flere år efter, kræftbehandlingerne er afsluttet. For mange bliver senfølgerne kroniske med både fysiske, psykiske og psykosociale funktionssvigt, som kan være svært invaliderende i hverdagen.
Video om kræftsenfølger
Sundhedsstyrelsens definition af senfølger
"Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske, eller som opstår og manifesterer sig måneder eller år efter behandlingen er afsluttet. Senfølgerne omfatter ny primær kræftsygdom og fysiske, psykiske eller sociale forandringer, der er en følge af kræftsygdommen og/eller behandlingen af denne."
(Kilde: Sundhedsstyrelsen)
Rapporterede senfølger efter kræft
Hvis du har senfølger som fx smerter, lymfødem, nerveskader, urinvejs- og tarmproblemer mv, vil det være en god idé at kontakte din behandlende afdeling, som vurderer dine senfølger med henblik på at henvise dig til specialister for en dybere udredning og behandling.