Foreningsdokumenter
Vedtægter
Foreningens navn er: ”Senfølgerforeningen”.
Foreningens adresse er hos formand.
Foreningen samarbejder med Kræftens Bekæmpelse.
Foreningen er uafhængig og landsdækkende.
Senfølgerforeningen er en forening, som varetager interesserne for alle med kræftsenfølger og deres pårørende. Senfølgerforeningen arbejder for at informere, støtte og vejlede målgruppen og skabe fællesskaber for alle med kræftsenfølger og deres pårørende. Senfølgerforeningen arbejder sundhedspolitisk for at kræftsenfølger anerkendes, forebygges, udredes og behandles.
Stk. 1. Som medlemmer i foreningen optages personer med kræftsenfølger, pårørende, samt andre interesserede personer, der kan tilslutte sig foreningens formål.
Stk. 2. Støttemedlemmer kan optages, f.eks. organisationer, institutioner, foreninger o. lign. med interesse for foreningens formål. Disse medlemmer har taleret, men ikke stemmeret på generalforsamlingen og er ikke valgbare til bestyrelsen.
Kontingent følger kalenderåret og forfalder den 15. februar hvert år. Ved manglende betaling sendes en betalingspåmindelse og hvis kontingentet herefter ikke bliver betalt, bliver man slettet som medlem af foreningen. Størrelsen af kontingentet vedtages på generalforsamlingen og træder i kraft ved det efterfølgende kalenderårs begyndelse.
Senfølgerforeningen tilbyder gratis medlemskab for medlemmer af andre kræftpatientforeninger.
Senfølgerforeningen tilbyder gratis medlemskab for fagpersoner, der arbejder inden for senfølgeområdet.
Stk 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og fastsætter foreningens vedtægter. Generalforsamlingen afholdes én gang om året, senest med udgangen af 2. kvartal og medlemmerne, jf. § 3 og § 4, skal indkaldes med 3 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før datoen for generalforsamlingen. Bestyrelsen indkalder til den årlige generalforsamling, hvor foreningens formål og virke er til debat. Der orienteres om det forløbne års arbejde og lægges strategier for det kommende år. Indkaldelse med dagsorden og regnskab samt efterfølgende referat af generalforsamlingen med formandsberetning lægges ind på foreningens hjemmeside.
Dagsordenen for generalforsamlingen skal som minimum indeholde:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning – godkendelse heraf
- Fremlæggelse af regnskab – godkendelse heraf
- Behandling af indkomne forslag
- Fremlæggelse af budget og planlagte aktiviteter
- Fastsættelse af kontingent
- Valg til bestyrelse, jf. § 6, stk. 1. Organisering og stk. 2. Konstituering af bestyrelsen.
- Valg af revisor og revisorsuppleant, jf. § 6 stk. 2
- Eventuelt
På generalforsamlingen har alle fremmødte medlemmer jf. § 3 stk. 1 én stemme hver.
Dirigenten kan afgøre afstemningsformen.
Alle beslutninger på generalforsamlingen vedtages ved simpelt stemmeflertal. Se dog § 9 om vedtægtsændringer.
Valgbare til bestyrelse og revisorer er alle medlemmer, jf. § 3 stk. 1, der er mødt frem på generalforsamlingen eller har givet deres skriftlige tilsagn forinden. Såvel stemmeret som valgbarhed er betinget af, at der ikke er kontingentrestance.
Stk. 2. Ekstraordinær generalforsamling: Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller efter skriftlig anmodning herom fra mindst 1/3 af stemmeberettigede i h.t. § 3 stk. 1 jf. § 4, vedlagt dagsordenforslag. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes med samme varsel og gennemføres under tilsvarende bestemmelser som gældende for den ordinære generalforsamling.
Stk. 3. Revisor: Revisorer vælges for 2 år ad gangen, og herudover vælges 1 revisorsuppleant hvert år. Skulle der ikke kunne vælges revisor/revisorer blandt de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen, skal bestyrelsen være berettiget til efter generalforsamlingen at vælge frivillig, ulønnet revisor/revisorer uden for medlemskredsen, eller indgå aftale med en honoreret registreret revisor, for perioden indtil næste generalforsamling, hvor der igen skal forsøges valgt revisor/revisorer blandt medlemmerne.
Stk 1. Organisation Foreningen ledes af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse på maximalt 12 medlemmer, samt 2 suppleanter. Det skal tilstræbes, at mindst 50% af bestyrelsens medlemmer er personer med kræftsenfølger
Stk. 2. Konstituering af bestyrelsen Valgperioden starter ved generalforsamlingens afslutning. Efter hver generalforsamling konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Et referat af det konstituerende møde underskrives og vedlægges referat af generalforsamlingen, samt lægges på hjemmesiden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk 3. Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder afholdes efter behov. Bestyrelsens beslutninger afgøres ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens, eller ved dennes forfald, næstformandens stemme afgørende. Stk. 4. Orlov Bestyrelsesmedlemmer kan ved behov, søge om en kortere eller længere orlov. Suppleanternes rolle er at kunne indtræde ved hvis bestyrelsesmedlemmer er fraværende i kortere eller længere perioder.
Stk. 4. Suppleant Suppleanten har ikke stemmeret i bestyrelsen. Suppleanten er altid velkommen til bestyrelsesmøderne. Hvis suppleanten overgår til at være medlem af bestyrelsen, får suppleanten stemmeret.
Stk. 5. Associeret bestyrelsesmedlem For personer, som er interesseret i at bidrage til foreningens bestyrelsesarbejde, er det muligt at indtræde som associeret bestyrelsesmedlem inden næste generalforsamling. Associerede bestyrelsesmedlemmer har ikke stemmeret.
Regnskabsåret følger kalenderåret. Til at varetage regnskabsmæssige opgaver, kan bestyrelsen vælge en ekstern regnskabsadministrator.
Regnskabet revideres af to interne revisorer. Se dog § 10. Foreningens midler skal i størst muligt omfang være anbragt på bankkonto.
Foreningen tegnes af formand og næstformand.
For foreningens forpligtelser hæfter foreningen alene med sin formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer hæftelse ud over kontingentet.
Legat-, fondsmidler o.lign. donationer til særlig anvendelse indgår ikke i foreningsformuen.
Ændring af vedtægterne kan vedtages på enhver generalforsamling. Vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede, jf. § 3 jf. § 4, på generalforsamlingen stemmer herfor.
Vedtægtsændringer træder i kraft umiddelbart efter vedtagelsen.
Opløsning af foreningen kan kun ske ved to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvor mindst 3/4 af de tilstedeværende stemmer herfor. Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overgå til Kræftens Bekæmpelse.
Godkendt på Generalforsamling den 20.4 2024
Forretningsorden
Referater, regnskab og årsberetninger
En gang om året indkaldes til generalforsamling. Her er foreningens formål og virke til debat. Der orienteres om foreningens arbejde, der aflægges regnskab og lægges strategier for arbejdet det kommende år.
Referat af generalforsamling 2024
Referat af ekstraordinær generalforsamling 2024
Referat af generalforsamling 2023
Referat af generalforsamling 2022
Referat af generalforsamling 2021
Referat af generalforsamling 2020
Referat af generalforsamling 2019
Referat af generalforsamling 2018
Referat af generalforsamling 2017
Referat af generalforsamling 2016
Referat af generalforsamling 2015
Referat af generalforsamling 2014
Referat af generalforsamling 2013
Referat af generalforsamling 2012